BRANDFORMIDLER & VISUEL DESIGNER

Sparvath ApS

september – november

Jeg samarbejdede med en lokal virksomhed og stod for redesign og weboptimering af deres visuelle og skriftlige univers. Fokus var på at skabe et sammenhængende udtryk og forbedre brugeroplevelsen, med særlig vægt på design og kommunikation. 

Dan ljugar arkitekt maa

maj – juli

Jeg udviklede et digitalt koncept, der undersøger, hvordan taktilitet og arkitektonisk sanselighed kan oversættes til skærm uden at miste den gode digitale brugeroplevelse. Jeg arbejde for en tegnestue, som havde behov for en ny og professionel digital identitet.

Improve business Academy

januar – april

Jeg havde ansvar for Improve Business Academys visuelle udtryk og udviklingen af en ny digital brandidentitet. Fokus var på design og kommunikation uden implementering, og virksomheden fremhævede mit initiativ, min struktur og evne til at skabe sammenhæng.

Med rødder i tekstildesign og formidling balancerer jeg mellem det æstetiske og det funktionelle – og skaber løsninger, der både føles og fungerer. Min tilgang er visuel, sanselig og strategisk: Jeg forener visualitet, tekst og teknologi for at skabe helstøbte design- og brugeroplevelser.

Indhold med
identitet

Jeg skaber indhold, der forener formidling, æstetik og brandfortælling. Med blik for både afsender og målgruppe udvikler jeg visuel og skriftlig kommunikation, der styrker identitet og tilstedeværelse – på tværs af platforme og formater. Resultatet er gennemarbejdet indhold med karakter, klarhed og kvalitet.

Design med
dybde

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem brugeroplevelse, designprincipper og visuel sanselighed. Fra wireframes og webdesign til farvevalg og typografi skaber jeg løsninger, der balancerer æstetik og funktionalitet. Mit mål er at udvikle design, der både engagerer brugeren og understøtter strategiske mål.

Rådgivning med
retning

Jeg kombinerer kreativ metode med analytisk indsigt og rådgivning med blik for helheden. Som designfaglig sparringspartner bidrager jeg med overblik, retning og konkrete greb til alt fra visuel identitet til digital formidling. Jeg stiller de rigtige spørgsmål – og skaber løsninger, der både føles rigtige og virker i praksis.

Universer og interfaces

Med lige dele funktionalitet og æstetisk på tegnebrættet, stræber jeg efter at skabe unikke og holdbare digitale oplevelser. 

UI · Figma · Illustrator · WordPress · CANVA
UX · USABILITY · PROTOTYPER · TESTS
DESIGNMETODER · SCRUM · SPRINT
Premiere Pro · After Effects · Audition
Indholdsproduktion · Some kommunikation

Mavefornemmelse med rygrad

Kommunikation- og designstrategier fortjener at blive vendt, smagt på og bearbejdet. Og med tålmodighed som metode tabes ingen næring. Jeg tror på, at bæredygtigt indhold er det eneste reelle modsvar til overproduktion og støj, at man kommer længst med forståelse for den sunde proces. Og at stærke identiteter ikke skal udskiftes hvert andet år, men plejes og foldes ud når tidens tendenser kræver det.

Jeg designer og formidler med langsigtethed, omtanke og kvalitet for øje. Og uanset om vi taler samme sprog, tager jeg dig i hånden hele vejen, fra idé til strategi og udkom. Vores ideer har ikke reel værdi, før de er fordøjet. Om vejen er kort eller lang, handler det ikke om at komme først og blive set, men om at møde op og blive husket. 

Scroll to Top